Jet er noget jeg ikke har skulle tænke over på mine andre rejser, da jeg altid har rejst maks +-1 time fra den danske tidszone. Men da jeg skulle til USA for første gang måtte jeg erkende jeg var lidt…Ja spændt? Nervøs? Je ved ikke helt hvad mine tanker var omkring det. Jeg så ikke jetlag som noget der skulle frygtes, men nærmere opleves.

Jeg fløv kl. 10:30 mød San Francisco i onsdags og havde ikke sovet dagen før. Mit håb var at falde i søvn i flyet, det skete ikke rigtig desværre. Jeg sov lidt 30 min her her og der, men fik ikke en fuld søvn so  jeg havde håbet på.

D jeg landede var klokken 13 ( 1pm) her i San Fracisco men i danmark var klokken 22. Jeg mærkede ikke det store til jetlag den første den af dagen. Pludselig da jeg og Kris så tv faldt jeg i søvn, jeg stid op ca. 1 time efter og havde det utrolig dårligt. Jeg trak vejret meget overfladisk og ville mest af alt bare sove (  hurtigst muligt). Jeg faldt i søvn og stod op dagen efter og fik sovet godt ud. Aftenen nr. 2 dag var jeg lidt træt, men havde det ikke decideret dårligt. 3 dagen sov jeg kl. 03 lokal tid. Vi var oppe og så film. Så siden 2. dagen har jeg ikke mærket til jetlag.

Jeg er godt klar over at der er mange faktor der spiller ind når det kommer til jetlag. Det kan være alt fra som man  flyver fra – timer til + og om man har sovet i flyvet osv. Men dette var min personlige oplevelse af jetlag.